Udvikling og grøn fremtid

Naturen i Frederikssund Kommune udgør en vigtig del af fundamentet for kommunens identitet og tiltrækningskraft. Naturen inviterer til bevægelse i hverdagen, ro og fordybelse og gør kommunen attraktiv for byudvikling og er samtidig en vigtig basis for kommunens turismeudvikling. Vores fjorde er værdifulde, både som natur og til rekreativ udfoldelse og kommunen arbejder derfor også for at give flere borgere mulighed for at bruge fjordene og komme ud og opleve naturen og landskaberne.

Frederikssund Kommune ønsker at tiltrække nye borgere og nye erhverv og derigennem styrke grundlaget for at kommunen kan sikre en høj kvalitet i tilbud til alle kommunens borgere indenfor kultur, handel, undervisning og fritidsliv mm. Men udviklingen skal være bæredygtig - vækst og grøn omstilling skal gå hånd i hånd. Vi skal både løse vores del af de globale klimaopgaver og samtidig passe på vores enestående fjordlandskab med store skove, der gør kommunen til en af de mest naturskønne dele af Hovedstadsregionen. Byrådet har vedtaget ambitiøse mål om reduktion af CO₂-udledningen med 80% i 2030 og CO₂-neutralitet i 2045 og arbejder sammen med borgere og virksomheder om at virkeliggøre målene. Vi omstiller vores energiforbrug fra fossile brændsler og finder plads til vindmøller og solceller. Vi sætter fart på udtagning af lavbundsjorde og øger mulighederne for skovrejsning. Vi bygger tættere byer og erhvervsområder og inddrager dermed mindre natur til byformål og gør det nemmere at transportere sig klimarigtigt med tog, bus, cykel og gang. Vi understøtter biodiversiteten. Alt sammen for at mindske klimaforandringerne og bevare og udbygge naturværdierne.

Selv med en ambitiøs grøn omstilling kan vi ikke undgå, at klimaet i de kommende år vil ændre sig med større regnskyl, stærkere vinde og flere stormfloder. Sideløbende med, at vi nedbringer vores klimabelastninger, er vi derfor samtidig nødt til at tilpasse os fremtidens klima bl.a. ved bedre kystbeskyttelse og bedre afledning af regnvand i de eksisterende byområder. Og så skal vi bygge klogt. Vi udlægger derfor ikke nye byarealer i lavtliggende områder, som kan blive udsat for oversvømmelser i fremtiden. Frederikssund Kommune har i forbindelse med DK2020-klimapartnerskabet forpligtet sig til at blive klimarobust senest i 2050.

Byudvikling 

Den røde tråd i udviklingen af vores byer er, at de udover at være bæredygtige og skabe gode rammer for hverdagslivet, skal fremme fællesskaber, så byerne giver de bedst mulige betingelser for borgernes sociale liv. Kommunen fremmer det gode liv i byerne ved bl.a. at arbejde for, at hverdagens aktiviteter bliver udgangspunkt for møder indenfor og mellem generationerne. Handel, uddannelse, kultur og idræt lokaliseres, så det understøtter det sociale liv i byerne. Samtidig skal byerne give adgang til bynær natur og give gode muligheder for at borgerne kan bruge de naturskønne omgivelser i hele kommunen.

Kommunen rummer en meget bred vifte af boligtyper og boligområder. Her er mulighed for at bo i et større bycenter, i et lille lokalsamfund eller på landet. Der er boliger til den store pladskrævende familie og til dem, der ønsker at bo småt, og her er plads til nye boformer – store og små bofællesskaber, økosamfund, seniorkollektiver mv. 

Vi har levende byer og lokalsamfund, vi støtter vores ildsjæle og har et stærkt lokalt foreningsliv, og samtidig har vi gode forbindelser til Danmarks største arbejdsmarked – Hovedstadsregionen.

Frederikssund Kommunes fire større byer Frederikssund, Slangerup, Jægerspris og Skibby har meget forskellige størrelser, hver deres historie og hver deres forskellige funktioner og derfor også hver deres forudsætninger for at skabe rammerne om det gode liv. Det gælder imidlertid uanset størrelse og forudsætninger, at Byrådet ønsker at skabe udvikling i alle de fire større byer og sikre, at de fortsat er levende byer, som hver med deres styrker fremmer fællesskaber og udnytter deres attraktive beliggenhed i de naturskønne omgivelser. De fire større byer har og skal have egen skole og idrætsfaciliteter. Det er en vigtig parameter for kommunens sammenhængskraft. Vinge er i gang med en stærk udvikling i både erhverv og boliger og skal have tilsvarende service med tiden. Der arbejdes allerede med at sikre skolen en central placering i byen.

I forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2025 er der arbejdet med at understøtte udviklingen af levende bymidter i de fire større byer i samarbejde med centrale aktører i byerne under overskriften "strategisk bymidteudvikling". Dette arbejde har bidraget med målsætninger og virkemidler for de fire byers fortsatte udvikling. Byrådet har desuden med vedtagelsen af Vinge kvalitetsprogram sat retning for Vinges udvikling, hvori der tilsvarende er beskrevet målsætninger og virkemidler. 

Fingerbyen

Frederikssund, Græse Bakkeby og Vinge indgår i den såkaldte ”fingerby”, som rummer de byområder, hvor det på statsligt niveau ønskes, at hovedstadsområdets vækst koncentreres. Tanken med fingerbyen er at hovedstadens vækst skal koncentreres i "fingrene", og at åbne landområder omkring "fingrene" skal friholdes for bebyggelse, så bybefolkningen får nær adgang til at komme ud af byerne til de omkringliggende landområder. Når væksten koncentreres langs "fingrene" sikres det samtidig, at hovedparten af bosætningen sker der, hvor borgerne har bedst adgang til den kollektive transport og til supercykelstier og motorveje i fingrene. Endelig er det også en hensigt med fingerplanen, at funktioner, som tiltrækker kunder fra et regionalt opland og dermed skaber meget trafik f.eks. større kulturinstitutioner, idrætsanlæg og kontorbyggerier, skal lægges tæt på S-togstationerne i fingerbyen. Status som del af fingerbyen giver således Frederikssund og Vinge særlige muligheder for at tiltrække byfunktioner, som appellerer til et regionalt publikum.

Infrastruktur

Frederikssund Kommune har gode forbindelser til Hovedstadsregionen og de bliver løbende udbygget. Fjordforbindelsen og S-togsstationen i Vinge var vigtige skridt, men der mangler fortsat en motorvej i Frederikssundfingeren. Frederikssundfingeren er den eneste byfinger i hovedstadsområdet, som ikke er motorvejsbetjent. Med forventning om 32.000 biler i døgnet, når vejen er etableret er der både behov og god samfundsøkonomi i at få den etableret. Byrådet har som en afgørende prioritet, at sikre den hurtigst mulige etablering af det sidste stykke af Frederikssundmotorvejen frem til Frederikssund og presser på for at få anlægsarbejderne sat i gang. Et bredt flertal i Folketinget har i Infrastrukturplan 2035 besluttet at anlægsprojektet igangsættes i 2026, så nu går arbejdet snart i gang. Byrådet har i forbindelse med Frederikssundmotorvejen også fokus på at sikre en kobling mellem motorvejen og de kommunale veje, som sikrer, at trafikbelastningerne og især den tunge trafik holdes på veje, der er indrettet til stor trafikbelastning.

Også S-tognettet skal udvikles. Første skridt bliver at få større kapacitet på Frederikssundbanen og færre forsinkelser og forstyrrelser i driften. Det bliver virkningerne af et anlægsprojekt, som Banedanmark sætter i gang i 2028 ved Carlsberg Station. Fra 2031 og fremefter indføres førerløs drift, som bl.a. giver mulighed for hyppigere afgange. På længere sigt bør der også etableres  en ny forbindelse mellem Frederikssundbanen og lokalbanen mellem Hundested og Hillerød.