Beliggenhed
Området omfatter matrikelnumrene 13ø, 13aa, 19b, 19f, 19i, 20c, 21c, 39 og 40 Oppe Sundby By, Oppe Sundby samt dele af matrikelnumrene 15a, 15l, 16a, 18a, 19h, 19o, 19p, 19t, 21b, 7000as, 7000au, 7000bc og 7000f Oppe Sundby By, Oppe Sundby
Området ligger i Vinge sydøst for Frederikssund. Planområdet ligger i den nordlige og vestlige del af Vinge i tæt tilknytning til Frederikssundsvej, der på sigt skal udbygges til motorvej. Planområdet strækker sig fra erhvervsområdet i den nordlige del af Vinge ved Haldor Topsøe Park til jernbanen i syd og strækker sig ind på arealer vest for Frederikssundsvej for at kunne få S-togene fra hovedsporet til værkstedet. Planområdet ligger ca. 1,4 km fra Roskilde Fjord.
Eksisterende forhold
Området i dag rummer følgende kommuneplanrammer T 2.1, T 2.2, T 2.3, BB 2.1 og E 2.2, E 2.4. Området vest for Frederikssundsvej er ikke omfattet af kommuneplanrammer, se kort 2.
Kommuneplanramme T 2.1 Et landskabsteknisk anlæg ved Frederikssundsvej i Vinge udlægger området til tekniske anlæg i form af landskabstekniske anlæg, regnvands- og klimaanlæg, trafikanlæg og større rekreativt område. Området må ikke bebygges.
Kommuneplanramme T 2.2 Landskabsteknisk anlæg langs Frederikssundsvej, syd for banen udlægger området til tekniske anlæg i form af landskabstekniske anlæg, regnvands- og klimaanlæg, trafikanlæg og større rekreativt område. Området må ikke bebygges.
Kommuneplanramme T 2.3 Landskabsteknisk anlæg langs Frederikssundsvej, nord for banen udlægger området til tekniske anlæg i form af landskabstekniske anlæg, regnvands- og klimaanlæg, trafikanlæg og større rekreativt område. Området må ikke bebygges.
Kommuneplanramme BB 2.1 Skovlandet udlægger området til blandet bolig og erhverv i form af åben-lav boligbebyggelse, tæt-lav boligbebyggelse, kontor- og serviceerhverv, publikumsorienterede serviceerhverv, regnvands- og klimaanlæg, trafikanlæg, daginstitutioner, kulturelle institutioner og tekniske anlæg. Af rammens notatfelter fremgår, at beboelse er den primære anvendelse og der påtænkes bebyggelse i 2-3 etager, punktvist højere.
Kommuneplanramme E 2.2 Erhvervsområde Vinge udlægger området til Erhvervsområde i form af erhverv og tekniske anlæg. For området gælder, at max. andel af grundarealet der må bebygges (%) er 50 og maksimal højde på bebyggelse på 15 m.
Kommuneplanramme E 2.4 Erhvervsområde Haldor Topsøe Park udlægger ligeledes området til Erhvervsområde i form af erhverv og tekniske anlæg. For området gælder, at max. andel af grundarealet der må bebygges (%) er 50 og maksimal højde på bebyggelse på 15 m.
Kort 2: Eksisterende kommuneplanrammer i Kommuneplan 2025.
Udbygningsaftale
Med en udbygningsaftale kan en grundejer efter aftale med kommunen helt eller delvist udføre eller afholde udgifterne til de fysiske infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for området for at virkeliggøre planlægningen. Udbygningsaftaler udarbejdes på grundlag af Planlovens § 21b.
Den gældende kommuneplan giver ikke mulighed for at opføre S-togværkstedet. Med henblik på at opnå den nødvendige ændring og udvidelse af byggemulighederne i kommuneplanens rammebestemmelser, har DSB opfordret kommunen til at indgå en udbygningsaftale og fremsendt et udkast til en udbygningsaftale, hvor formålet er at få anlagt en ny landskabsbro til gående og cyklister over banelegemet, som foreløbigt angivet på oversigtskortet. En mulig landskabsbro vil give DSB yderligere mulighed for at styrke Vinge Station samt at forbinde arbejdspladserne i det kommende DSB togværksted og -anlæg (lokalplanområde 179) med boligområderne i hele Vinge og landsbyerne nær Vinge. Kommunen vil med en mulig landskabsbro binde Vinge sammen i overensstemmelse med visionerne for Vinges og Vinges opland. DSB afholder omkostningerne til anlæggene.
