Da kommuneplantillægget omhandler fysisk planlægning og fastsætter arealanvendelsen af et mindre område på lokalt plan har Frederikssund Kommune foretaget en vurdering (miljøscreening) af planen i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 4 af 03/01/2023) § 8, stk. 2.
Da planen omhandler fysisk planlægning og fastsætter arealanvendelsen af et mindre område på lokalt plan har Frederikssund Kommune vurderet planen i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 4 af 03/01/2023) § 8, stk. 2 (miljøscreening).
Kommunen har på den baggrund vurderet, at planen ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet, og truffet en afgørelse om, at planen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.
Afgørelsen er baseret på en samlet vurdering af planernes miljøpåvirkninger, hvor kommunen særligt har lagt vægt på, at planerne ikke i væsentlig grad påvirker:
- Den biologiske mangefold (biodiversitet), fordi batteriparken anlægges på dyrket markareal og med et bredt beplantningsbælte med en blanding af buske og træer kan bidrage til yderligere biodiversitet
- Menneskers sundhed, fordi batteriparken vurderes at overholde støjgrænseværdierne fastlagt i Frederikssund Kommunes Forskrift for støj og vibrationer
- Fauna og flora, fordi der ikke er registreret natur, fredede arter eller bilag-IV arter inden for området og nærmeste §3 område er beliggende ca. 250 m fra batteriparken
- Æstetiske og kulturelle værdier, fordi der etableres et bredt beplantningsbælte omkring batteriparken, som får karakter af et læhegn og skov, som er kendetegnet i landskabet
- Jordbund, vand, luft og klimatiske, da batteriparken ikke udleder forurening samt fordi slukningsvand ved brand fra battericontainere opsamles via membran.