Bymønster og zoneforhold

Bestemmelser

Bymønster

Kommunens bymønster omfatter fingerbyen, samt 3 kommunecentre, 6 byzonelandsbyer og 28 landzonelandsbyer, som vist på kortet. Derudover er der flere store sommerhusområder i kommunen, hvoraf de 9 største er vist med en ring på kortet.

Zoneforhold
Frederikssund Kommune er opdelt i tre zoner: byzone, sommerhusområde og landzone, som vist på kortet. Landzonen omfatter den del af kommunen, som ligger udenfor byzone og udenfor sommerhuszone. Kommuneplanen fastsætter, at en række arealer kan overføres fra landzone til byzone med vedtagelsen af en lokalplan. Disse områder er vist på kortet som fremtidig byzone.
Arealer som ligger lavere end kote 3 som vist på kortet må ikke inddrages til ny byzone eller sommerhuszone.
I kystnærhedszonen må der kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering.

Grøn kile
Grønne kiler skal administreres efter Fingerplanens regler herom.

Redegørelse

Kommunens bymønster

Statslige rammer - fingerplanlægningen

Frederikssund Kommune kan ikke frit fastlægge sin byudvikling. Staten stiller i fingerplanlægningen krav til kommuneplanlægningen for at sikre nogle overordnede prioriteringer i planlægningen i hovedstadsområdet, hvor by- og infrastrukturen og de grønne kiler er tæt integreret og går på tværs af administrative grænser. I Fingerplan 2019 er bl.a. fastlagt:

at det fremtidige nybyggeri og den fremtidige vækst i befolkning og arbejdspladser overvejende skal ske indenfor fingerbyen, hvor der er god tilknytning til S-tog og den kommende motorvej, mens arealerne mellem byfingrene friholdes som grønne kiler til regionale friluftsformål og jordbrug. I Frederikssund Kommune betyder det, at byudvikling primært skal ske i Frederikssund, Vinge og Græse Bakkeby.
at byudvikling af regional betydning skal ske i de dele af fingerbyen, som ligger tæt på S-togstationerne i Frederikssund og Vinge. Intensive byfunktioner, som har regional betydning f.eks. ved at de skaber meget trafik, kan kun placeres i nærheden af S-togstationerne.
at udlæg af ny byzone begrænses, og at byudvikling i byerne uden for fingerbyen skal være af lokal karakter.
at der ikke må udlægges nye sommerhusområder.

Statslige rammer - zoneinddelingen

Hele landet er delt op i tre zoner: byzoner, sommerhusområder og landzone, hvor planloven definerer forskellige regler for arealanvendelsen. I landzonen har jordbrug høj prioritet og mulighederne for etablering af nye boliger er begrænsede, mens der er visse muligheder for at placere tekniske anlæg som veje, master til elforsyning og mobiltelefoni, vandværker og rensningsanlæg samt anlæg med almene formål f.eks. spejderhytter eller institutioner, som vanskeligt kan indpasses i byzonen. I sommerhusområder må der kun planlægges for sommerhuse, dvs. boliger, der som hovedregel ikke må anvendes til helårsbeboelse. I byzonen kan der ske byudvikling i form af helårsboliger, erhvervsbygninger, institutioner mv. Zonekortet i kommuneplanen er dynamisk. Det vil sige, at når et nyt område inddrages i byzone, så vises det i kommuneplanen selvom zonestatus er ændret siden vedtagelsen af kommuneplanen.

En kommune må ikke udlægge nye arealer til byudvikling, hvis der i kommuneplanlægningen allerede er udlagt arealer, der svarer til 12 års behov. Frederikssund Kommune har af historiske grunde udlæg af boligområder, som svarer til mere end 12 års behov. Frederikssund Kommune kan dog bytte sig til nye arealudlæg ved at tage eksisterende arealudlæg af samme størrelse ud af kommuneplanen. Ved evt. bytte skal den statslige prioritering af byudvikling i fingerbyen respekteres.

Statslige rammer - kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen er fastsat i planloven og går fra kysten og 3 km ind i landet. Staten betragter kysterne som en national rekreativ interesse. Planlovens kystnærhedsbestemmelser sigter mod at beskytte kysten som en landskabs- og naturressource og i forbindelse med planlægning i kystnærhedszonen, skal der tages særlige hensyn til disse ressourcer. For arealer udpeget som udviklingsområder i landsplandirektiv gælder særlige regler. Se herom i temaet "Byudviklingens rækkefølge".

Statslige rammer - Grøn kile

Mellem byområderne kræver den statslige Fingerplan, at der reserveres grønne områder, der skal sikre, at hovedstadsbefolkningen kan opleve og komme til åbent landskab tæt ved byområderne. Områderne er reserveret til regionale rekreative formål med mulighed for landbrug. Deres rekreative funktion og oplevelsesværdier skal bevares og forbedres, blandt andet ved at friholde dem for bebyggelse og styrke landskabs-, natur- og kulturværdierne.

I Fingerplanen skelnes der mellem indre og ydre kiler. I de indre kiler kan der ikke etableres nye areal- og bygningskrævende friluftsanlæg. I de ydre kiler kan der i begrænset omfang etableres friluftsanlæg. Grønne kiler i Frederikssund Kommune er ydre kiler.

Det åbne land har i sin helhed rekreativ værdi for regionens befolkning. De grønne, ubebyggede landområder, nærmest de tætte byområder, har særlig stor rekreativ betydning på grund af deres beliggenhed.

De ydre grønne kiler skal jf. Fingerplan 2019 "forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse." ”Almen” vil sige, at mulighed for offentlig adgang og ophold er højt prioriteret. Offentlig adgang og ophold ved nyanlæg bør sikres uden krav om for eksempel klubmedlemskab og ved friholdelse for hegning. ”Ikke-bymæssig” vil sige, at der skal være tale om rekreative arealer og anlæg, som er naturligt knyttet til en placering i landområdet, og som ikke hører hjemme i byområdet. Større bygningskrævende haller eller andet, som ikke er afhængige af placering i landområdet, betragtes principielt som byfunktioner, der bør placeres i byzone.

Retningslinjerne i Fingerplanen hindrer ikke anlæg, der allerede er fastlagt i en fredning, lokalplan og lignende.

Kommuneplan 2025

Frederikssund er kommunens hovedby, som skal sikre de tilbud i kommunen indenfor undervisning, handel, kultur, idræt, erhverv, sundhed mm, som kræver et større befolkningsgrundlag.

Frederikssund har i en årrække stået for hovedparten af boligudviklingen i kommunen, men i fremtiden vil Vinge komme til at stå for en stor del af boligudviklingen og erhvervsudviklingen. Kommuneplanen rummer store boligarealudlæg i Vinge, som giver mulighed for mange års fortsat boligudvikling og også et væsentligt arealudlæg til erhverv.

Kommunens tre kommunecentre og 6 byzonelandsbyer har hver deres historie og forskellige funktioner og udviklingsmuligheder. Se mere herom i byudviklingsstrategien "Fremtidens Frederikssund".

For at undgå at udlægge arealer til byudvikling og udvikling af sommerhusområder, som kan være i fare for fremtidig oversvømmelse fra havet vil kommunen undgå udlæg af nye arealer under kote 3.

Bestemmelsernes lovgrundlag

Kommuneplanen skal ifølge Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 1 blandt andet indeholde bestemmelser for udlæg af arealer til byzoner og sommerhusområder, og de afgrænsede områder skal vises på kort.

Hvem gør hvad?

Byrådet har, efter Planloven, ansvaret for at fastlægge rammer for arealanvendelsen i byerne, for inddragelse af arealer til byformål og for lokalplanlægning.

Kommunen administrerer landzonen, herunder tilladelser til udstykning, bebyggelse og ændring i anvendelse.

Kommunen administrerer benyttelsen af sommerhusområderne, herunder dispensationer til helårsbeboelse i henhold til Sommerhusloven og Planloven.

Kommunens planlægning skal foregå inden for rammerne af landsplanlægningen, herunder Fingerplanen samt Vandplanerne.

Indenfor kystnærhedszonen skal kommunen sikre særlig hensyntagen til kystlandskaberne i sin planlægning og landzoneadministration.