Bestemmelser
-
Ved lokalplanlægning skal der ved disponering af lokalplanområdets areal tages hensyn til vandets strømningsveje, oversvømmelse fra kloakker, oversvømmelsesrisici fra skybrud, havvandsstigninger, vandløb samt risiko for erosion. Ved lokalplanlægning for arealer, hvor der er risiko for oversvømmelse fra skybrud, havvandsstigninger og vandløb, som vist på kortene, skal det vurderes, om der skal stilles særlige krav i lavtliggende arealer og i strømningsveje, eksempelvis til bygningers sokkelkote, mulighed for kælder, friholdelse for bebyggelse eller reservation af arealer til opstuvning af vand fra skybrud. Ved lokalplanlægning for arealer, hvor der er risiko for erosion som vist på kortet, skal det vurderes, om der skal stilles særlige krav til forebyggelse af erosion. Ved lokalplanlægning skal det desuden overvejes, om der er risiko for højtstående grundvand og evt. stilles særlige krav til eksempelvis bebyggelsens omfang og karakter, bygningers sokkelkote og mulighed for kælder samt muligheder for afledning af vand. I et udpeget område, som kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion fra havet og hvor der lokalplanlægges, skal der som udgangspunkt optages bestemmelser i lokalplanen om sikring af afværgeforanstaltninger og der skal tages stilling til, hvorvidt afværgeforanstaltninger skal etableres før ibrugtagning.
-
I forbindelse med lokalplanlægning skal der sikres plads til nødvendige anlæg til forsinkelse, rensning og afledning af overfladevand. For eksempel rense- og forsinkelsesbassiner, kunstige søer, regnbede, grønne områder, kanaler, grøfter og trug. Løsninger for overfladevand skal som udgangspunkt indgå som gevinst for lokalområdet.
-
Ved lokalplanlægning for rekreative arealer, grønne områder, sportspladser, veje og parkeringsarealer skal behov og muligheder for synergi med arealer til vandopstuvning overvejes.
-
Ved lokalplanlægning for nye større vejanlæg skal det overvejes, om vejene med fordel kan dimensioneres, så de kan håndtere fremtidens skybrud og evt. overfladevand fra omkringliggende arealer.
Redegørelse
Områder, som er udsatte for oversvømmelser fra stormflod eller erosion samt planlagte kystbeskyttelsesanlæg er vist på kortlagene på kortet ovenfor. I link under kortet kan desuden ses kort over områder med højtstående grundvand, risiko for oversvømmelse fra skybrud i lavninger og åer og risiko for kloakvand på terræn. Ved brug af kortet i linket skal man være opmærksom på, at områder kan være omfattet af flere klimatrusler på en gang. De enkelte kortlag kan slå til og fra, når man åbner signaturforklaringen i øverste venstre hjørne af kortet.
Der skal sikres en hensigtsmæssig klimatilpasning i forbindelse med lokalplanlægning. Afhængigt af forholdene i det konkrete område kan det være berettiget, at stille krav om koteforhold, forbud mod kældre, friholdelse af arealer for bebyggelse eller lignende. I nogle tilfælde kan det være relevant at stille krav om etablering af egentlige kystbeskyttelsesanlæg. I forbindelse med lokalplaner skal det overvejes, om krav til klimatilpasningen skal stilles som betingelse for ibrugtagning. I nogle tilfælde, hvor lokalplaner vedrører et område, hvor det er relevant at løse problemet ved kollektive anlæg udenfor lokalplanområdet eller hvor et krav om foranstaltninger ikke er hensigtsmæssigt eller proportionalt, vil der evt. ikke være grundlag for at stille krav i lokalplanens bestemmelser. I sådanne tilfælde bør der i lokalplanen redegøres for overvejelserne om klimatilpasning af området.
Frederikssund Byråd har i 2023 vedtaget en Klimatilpasningsplan med en tilhørende handleplan.
Kortlaget over lavtliggende områder med risiko for stormflod viser arealer under kote 3 som har forbindelse til fjordene. Kortlaget om oversvømmelser fra åer viser en 100-årshændelse og en 20-årshændelse. Kortlagene om grundvand viser områder, hvor dybden til grundvandet estimeres til mindre end 1m om vinteren og mindre end 3 m om vinteren. Kortlaget om erosion viser et område ved Kulhuse, hvor der er konstateret kysterosion. Kortlagene er baseret på forenklede modelberegninger og kan alene anvendes som screening af, om der kan være et problem i et givet område, som bør håndteres i lokalplanlægningen. Kortet kan således vise en risiko, der ikke findes i virkeligheden. Eksempelvis kan kloakering og lokale klimatilpasnings- og kystbeskyttelsesanlæg, fx bassiner, dræn, pumper og diger betyde, at faren for oversvømmelse er håndteret. Kortlægningen af oversvømmelsestruede områder i forbindelse med skybrud (bluespot) er ligeledes usikker, idet selv små terrænspring, som ikke afspejles i kortlægningen, kan have stor betydning for, hvor vandet søger hen. I kortlagene er desuden vist meget sjældne hændelser, som det i nogle tilfælde ikke kan betale sig at sikre sig imod i lokalplanlægning for et konkret område.
Kortlaget over risiko for oversvømmelser fra kloakker er erfaringsbaseret og fremstillet i forbindelse med en tidligere Klimatilpasningsplan fra 2014. Der arbejdes i spildevandsforsyningen på at opstille modeller, der bedre kan forudsige oversvømmelser fra kloakker i forskellige vejrsituationer og vise, hvor der skal sættes ind for at forebygge.
Det er således nødvendigt at indhente yderligere oplysninger om de faktiske forhold i et lokalplanområde før der tages stilling til de potentielle risici, som kortene viser. Der er ikke med kommuneplanlægningen taget stilling til, om der skal sikres mod en 5, 10, 20 50 eller måske en 100-års hændelse for de forskellige risici. Der tages stilling til beskyttelsesniveauer i forbindelse med konkrete projekter ved lokal- og spildevandsplanlægningen ud fra lokalområdets trusler og mulighederne for at afværge. Kortlægningen er som ovenfor nævnt kun anvendelig til en indledende påpegning af, om der er problemer at tage stilling til i et givet område.
Tilpasning til skybrud og stigende grundvand
Skybrud og større regnmængder vil give mere vand i kloakken og mere vand på terræn og i vandløb, og dermed flere problemer med oversvømmelser. Stigende grundvand vil reducere muligheden for nedsivning og kan f.eks. øge behov for sikring af kældre. I ekstreme tilfælde kan det medføre at der opstår oversvømmede arealer med deraf følgende begrænsede anvendelsesmuligheder.
Ved lokalplanlægning skal det konkret vurderes, i hvilket omfang, lokalplanen skal medvirke til, at planområdet tilpasses til skybrud og stigende grundvand. Ved planlægning i eksisterende byområder og sommerhusområder mv. vil mulighederne for f.eks. at hæve bebyggelse ofte være begrænset af hensynet til omkringliggende bebyggelser. Ved planlægning i nye byområder er der bedre muligheder for at tage højde for vandets strømningsveje og oversvømmelsesrisici, sådan at skader på boliger og andre tilsvarende værdier forebygges eller risikoen reduceres til et niveau, som vurderes acceptabelt. Tilpasning til skybrud kan også ske ved at det vand, som regnvandssystemet ikke kan nedsive eller bortlede under skybrud, kan tilbageholdes på eller strømme til arealer, som ikke er bebyggede.
Anlæg til forsinkelse, rensning og afledning skal overholde retningslinjerne i Frederikssund Kommunes spildevandsplan og dette skal dokumenteres i forbindelse med de nødvendige tilladelser. Ved planlægning af bebyggelser på nye byarealer skal man være opmærksom på, at håndtering af regnvand kan være meget arealkrævende, hvis der ikke er gode muligheder for at nedsive og der samtidig er lav kapacitet til at modtage vand i den lokale recipient. Håndtering af f.eks. en 5 års hændelse for at leve op til et minimumskrav i spildevandsplanen kan lægge beslag på 10-15% af projektarealet, og sikring til sjældnere hændelser kan kræve endnu mere areal. Krav til vandhåndteringen er således ikke noget, der kan løses til sidst i planlægningen af en bebyggelse. Det skal afklares tidligt, så der ikke bruges kræfter på at udforme spændende bebyggelsesplaner, som ikke hænger sammen, når der tages højde for vandhåndteringen. Bemærk i den forbindelse, at sikring af opfyldelse af krav til vandhåndteringen kan betyde, at den bebyggelsesprocent, som er fastsat i en kommuneplanramme ikke kan realiseres i praksis.
Løsninger til håndtering af overfladevand skal som udgangspunkt tilføre bebyggelser rekreative kvaliteter f.eks. ved at bassiner udformes som naturlige regnvandssøer eller som synlige rekreative byrumselementer.
En række arealer indeholder et potentiale til at afbøde virkninger af oversvømmelser. Det kan f.eks. være rekreative arealer. Her skal det i lokalplanlægningen overvejes, om arealerne kan gives en dobbeltfunktion, således at det ud over sin primære funktion også kan opstuve vand fra skybrud indtil afløbssystemerne kan aftage vandet.
Den nationale kortlægning af højtstående grundvand, som kan slås til i ovenstående kort, tager ikke i tilstrækkelig grad højde for lokale variationer i grundvandsstanden og er dermed for usikker at anvende i lokalplanlægningen. Der kan være højtstående grundvand i områder, som ikke er vist i kortlægningen og der kan være områder uden højtstående grundvand selvom det er vist i kortlægningen. Ved lokalplanlægning undersøges risikoen for højtstående grundvand, hvis der i området er viden om eller fysiske tegn på højtstående grundvand, som indikerer, at området er særligt udsat.
Tilpasning til stormfloder
Ved lokalplanlægning for eksisterende byområder mv. i kystnære arealer, som ligger under kote 3, skal det vurderes, om der skal stilles krav i planen om f.eks. forbud mod kældre, mindstekrav til sokkelhøjden, etablering af hævede arealer, som kan mindske skader ved fremtidige oversvømmelser eller om der skal anlægges egentlige kystbeskyttelsesanlæg. Der inddrages ikke nye arealer til byudvikling i kystområder som ligger under kote 3. Planlægningsmæssige krav til beskyttelse mod oversvømmelse i eksisterende byområder mv. skal tage hensyn til evt. omkringliggende bebyggelse og kan derfor ofte ikke give samme beskyttelse, som kan etableres i nybyggede områder, men dog give forbedringer af beskyttelsen og/eller nedsætte tab ved oversvømmelse. Krav om minimumskoter kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssige som en reduktion af oversvømmelsesfaren uanset at det ikke medfører, at ejendomme kan friholdes for at være med i en samlet digeløsning for et større område. Det bør dog samtidig overvejes om minimumskoter medfører uacceptabel risiko for oversvømmelse ved skybrud for andre ejendomme i området. For mange eksisterende byområder er det kun realistisk at opnå en beskyttelse mod stormflod ved samlede kystbeskyttelsesanlæg for et større område i form af diger eller lignede.
Frederikssund Kommune arbejder i flere områder med projekter om kystbeskyttelse i samarbejde med lokale grundejere.
Bestemmelsernes lovgrundlag
Kommuneplanen skal ifølge Planlovens § 11a stk. 1, nr. 18 indeholde bestemmelser om udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion og for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion.
Baggrundsmateriale
Klimatilpasningsplan 2023
Kommuneplantillæg nr. 007: Klimatilpasningsplan, oktober 2014.