

Bestemmelser
Vindmølleområder
-
Der kan lokalplanlægges for vindmøller inden for de udpegede vindmølleområder vist på kortet. Eksisterende vindmøller over 25 m, uden for de udpegede vindmølleområder, kan ikke genopføres eller udskiftes.
-
Der fastsættes følgende for opstilling af vindmøller, som vist i tabellen herunder.
Rammeområder
Min. Total Højde
Maks. Total Højde
Maks. Antal møller
Betingelser
V 2.1 / E 2.1
Vindmølleområde ved Vinge100
110
3
Vindmølleområdet forventes revurderet i forbindelse med igangværende planlægning.
100
133
1
V 4.1
Vindmølleområde ved Maglehøjvej
-
65
2
Området er udnyttet.
V 5.2
Vindmølleområde ved Dalby
-
45
1
Områdets udnyttelse er betinget af, at den eksisterende husstandsvindmølle på ejendommen nedtages.
V 5.3
Vindmølleområde ved Svanholm
100
127
2
Områdets udnyttelse er betinget af, at de 2 eksisterende vindmøller på ejendommen nedtages.
-
Inden for konsekvenszonerne omkring eksisterende store vindmøller og udlagte vindmølleområder, må der ikke lokalplanlægges for støjfølsom anvendelse.
-
Vindmøller skal opstilles i et letopfatteligt geometrisk mønster med samme indbyrdes afstand. Afstanden mellem møllerne skal være mellem 3 og 4 gange rotordiameteren, med mindre miljøkonsekvensrapporten godtgør, at en anden indbyrdes afstand er nødvendig eller hensigtsmæssig.
-
Vindmøller i vindmølleområderne skal være ens med hensyn til størrelse, udseende, materialevalg, omløbsretning, omdrejningstal og rotordiameter. Navhøjden kan varieres med op til 10 m mellem den højeste og den laveste vindmølle, såfremt der herved opnås en udligning mellem terrænforskelle. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være mellem 1:1,1 og 1:1,7.
-
Vindmøller skal være trebladede og tårn, hus og vinger skal fremstå i samme lysegrå, ikke-reflekterende overflade med mindre miljøkonsekvensrapporten peger på en mere hensigtsmæssig udformning. Bortset fra et mindre firmalogo på huset, må der ikke være reklamer på vindmøllerne. Vindmøller kan have lysafmærkning, hvis det kræves af Trafikstyrelsen. Anden belysning af vindmøllerne er ikke tilladt.
Husstandsvindmøller
-
Husstandsvindmøller kan kun placeres udenfor udpegede vindmølleområder. Husstandsvindmøller, kan efter en konkret vurdering, opstilles i eller i nærheden af internationale beskyttelsesområder, såfremt det kan påvises, at det ikke vil skade disse områder. Før der kan gives landzonetilladelse til en husstandsvindmølle, i eller i nærheden af internationale beskyttelsesområder, skal der redegøres for møllens eventuelle påvirkning af områdets dyre- og planteliv.
Generelle krav til vindmøller
-
Ved placering af vindmøller skal der tages stilling til genevirkninger og herunder skal der tages stilling til afstande til boliger, overordnede veje, jernbanestrækninger, deklarationsarealer for højspændingsledninger.
-
I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser, eller hvor maritime radioanlæg er placeret, vil tilladelse til opstilling af vindmøller, både uden for og inden for de udpegede vindmølleområder, bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen.
Solceller
-
Solceller i byzone og indenfor afgrænsede landzonelandsbyer skal integreres i bebyggelse eller etableres parallelt med tage og evt. andre bygningsdele. Solceller i byzone og indenfor afgrænsede landzonelandsbyer må som udgangspunkt ikke placeres på terræn. Solceller på flade tage kan tillades i lokalplaner efter en afvejning af hensynet til sikring af vedvarende energi og hensynet til bebyggelsens arkitektur og det omkringliggende miljø.
-
Solcelleparker i landzone skal overholde reglerne i solcellebekendtgørelsen og skal afvejes mod andre interesser i landzonen herunder områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, økologiske forbindelser, potentielle økologiske forbindelser eller potentielle naturbeskyttelsesinteresser, områder med beskyttet landskab, kystforlandet, kirkebeskyttelsesområder og kirkebyggelinjer samt fredede naturområder.
-
Solcelleparker i landzone skal i udgangspunktet søges placeret på plane, jævne arealer med mulighed for randbeplantning.
-
Solcelleparker på terræn i landzone skal tilpasses omgivelserne og tilføre området nye kvaliteter f.eks. oplevelsesmuligheder i form af stiforbindelser ind i området.
Biogasanlæg
- Fælles biogasanlæg kan placeres indenfor det udpegede biogasområde vist på kortet ovenfor.
-
Såvel fælles biogasanlæg som gårdbiogasanlæg kan efter en konkret vurdering placeres i landzonen udenfor det udpegede område.
Redegørelse
Det er statslige mål, at Danmark i 2050 ikke skal udlede flere drivhusgasser end der optages og at Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 ift. 1990. Frederikssund Kommune har i Klimaplan 2045 sat som mål, at produktionen af vedvarende energi fra sol og vind senest i 2030 skal øges med 35.000 MWh.
Store vindmøller
Store vindmøller (= møller med en totalhøjde over 25 m) kan kun opstilles i de områder, som er udpeget til vindmølleområder i Kommuneplanens retningslinjer. Ligeledes gælder der, at eksisterende store vindmøller kun kan udskiftes, såfremt det pågældende vindmølleareal er udpeget som et vindmølleområde i Kommuneplanen.
Lokalplanlægning skal ske på baggrund af en samlet opstillingsplan for hele vindmølleområdet. Inden opstilling af en mølle i et vindmølleområde skal det påvises, at det samlede støjbidrag fra alle de tilladte vindmøller i det pågældende vindmølleområde kan overholde Miljøministeriets støjkrav. Omkring vindmølleområderne er angivet konsekvenszoner, der markerer en afstand på 4 gange totalhøjden fra vindmølleområdet. I forbindelse med et konkret vindmølleprojekt skal miljøkonsekvensrapporten udpege en mere præcis støjkonsekvenszone, når det endelige opstillingsmønster og vindmøllernes støj er afklaret.
Bekendtgørelsen om planlægning for vindmøller foreskriver, at kommunen skal sætte en maksimumshøjde på møllerne i vindmølleområderne. Maksimumhøjden varierer for hvert vindmølleområde, og er fastsat på baggrund af en vurdering af bl.a. afstande til naboer og de landskabelige forhold. Egnede placeringer for store vindmøller er en knap ressource. For at sikre, at kommunens bedste placeringsmuligheder for vindmøller anvendes til møller, som er økonomisk rentable, er der også sat en minimumshøjde på møller i vindmølleområderne.
For vindmølleområde V 5.2 og V 5.3 er fastsat betingelse om, at eksisterende vindmøller skal nedtages inden nye kan opstilles. Projektbeskrivelsen til en ansøgning om opstilling af vindmøller i området, skal omfatte nedtagningen af de pågældende vindmøller, samt en dokumentation for, at bygherren har rådighed over vindmøllerne til gennemførelse af nedtagelsen.
Vindmølleområdet ved Vinge omfatter både rammeområde V 2.1 og en del af rammeområde E 2.1, som i Kommuneplanen udlægges til erhverv. Der er således tale om vindmøller i tilknytning til erhvervsområdet Copenhagen Cleantech Park. I vindmølleområdet kan der opstilles enten op til 3 vindmøller med en maksimal totalhøjde på 110 meter eller 1 vindmølle med en maksimal totalhøjde på 133 meter. Der er aktuelt ansøgt om en vindmølle ved Vinge og igangsat planlægning for en mere østlig placeringsmulighed. Afgrænsningen af vindmølleområdet vil blive revurderet i et særskilt kommuneplantillæg om denne vindmølle.
Som udgangspunkt bør der kun planlægges for vindmølleområder nærmere end 28 x totalhøjden indbyrdes fra hinanden, hvis den landskabelige påvirkning vurderes at være ubetænkelig. Afstanden kan fraviges, hvis kommunen i forbindelse med en konkret VVM-vurdering kan godtgøre, at samspillet mellem vindmøllegrupperne fremtræder harmonisk i landskabet, og at det samtidig opfattes som adskilte anlæg.
Vindmølleområderne V 5.2 og V 5.3 ligger med en indbyrdes afstand på cirka 2000 meter (16 x totalhøjden for 125m-møller og 44 x totalhøjden for 45m-møller). Det vurderes, opstilling af vindmøller i både område V 5.2 og V 5.3 ikke vil påvirke landskabet væsentligt, da områderne på grund af skalaforskellen vil blive opfattet som adskilte anlæg.
Vindmølleområderne V 5.2 og V 4.1 (eksisterende møller på 62 meter ved Lyngerup) ligger med en indbyrdes afstand på cirka 1300 meter (21 x totalhøjden for 62m-møller og 28 x totalhøjden for 45m-møller). V 5.2 og V 4.1 vil være placeret på hver sin side af hovedvejen, hvilket er et af de primære betragtningspunkter i landskabet. Den visuelle påvirkning skal vurderes i en miljøkonsekvensrapport.
Størstedelen af de potentielle vindmølleområder ligger i område med drikkevandsinteresser. I den videre planlægning skal det vurderes, om der skal stilles skærpede krav til afværgeforanstaltninger til reduktion af risikoen ved og for oliespild fra vindmøllerne, f.eks. ved etablering af opsamlingskar i bunden af møllen.
Ved opstilling af store møller nær kysten skal Søfartsstyrelsen kontaktes. Ved opstilling af møller med en totalhøjde større end 100 m, skal Trafikstyrelsen endvidere orienteres, således at der kan tages stilling til evt. afmærkning.
Ved placering af møller nær Forsvarets øvelsespladser samt skyde- og øvelsesterræner skal Forsvarsministeriet høres.
Husstandsvindmøller
Opstilling af vindmøller med en højde under 25 m kræver ikke en konkret arealreservation i Kommuneplanen.
Landzonetilladelse eller lokalplanlægning som omfatter husstandsvindmøller i beskyttelsesområder forudsætter, at der foretages en konkret vurdering af beskyttelsesinteresserne og at landskabs-, natur- og kulturværdierne ikke forringes. Herudover skal der tages størst mulig hensyn til nabobeboelse og til bysamfund og landsbyer. Ved husstandsvindmøller, i nærhed til eksisterende eller planlagte vindmølleområder, skal den landskabelige påvirkning desuden vurderes. Der vil normalt ikke blive givet tilladelse til opførelse af husstandsmøller inden for vindmølleområdernes konsekvenszoner vist på kort 5.4.A.
Husstandsvindmøller er også omfattet af kravene i Støjbekendtgørelsen for vindmøller.
Solceller
Der opleves i samfundet en stigende interesse for etablering af solcelleanlæg, dels i form af mindre anlæg i byer og landsbyer, dels i form af endog meget store solcelleparker på flere hundrede hektar i landzonen. Det er særligt arealer nær ved eksisterende elinfrastruktur, der vil være økonomisk fordelagtig at etablere solcelleparker på.
Solcelleanlæg i byerne må ikke genere nabobebyggelse med refleksion af sollys og af hensyn til et harmonisk bygningsmiljø skal de placeres, så de ikke bryder med den øvrige bebyggelses former.
Solcelleparker i landzonen har i kraft af deres størrelse væsentlig betydning for oplevelsen af det åbne land og kræver derfor stor opmærksomhed ved indpasning. Samtidig kan etablering af solcelleparkerne rumme potentialer for at etablere og styrke naturforhold, nye rekreative forbindelser og muligheder eller forberede områderne til en anden fremtidig anvendelse end solceller. Ved planlægning for solcelleparker i det åbne land, bør følgende principper derfor overvejes:
Indpasning i landskabet1.
Solceller egner sig bedst til relativt fladt terræn. I bakkede terræner vil solcellerne kunne ses på bakkesiderne, hvor de kan virke dominerende. Det bør derfor altid bero på en konkret vurdering, om det bakkede landskab kan rumme en solcellepark.
2.
Rummer landskabet allerede levende hegn og beplantning kan solceller indpasses mellem eksisterende levende hegn og beplantning. Ellers bør der altid etableres ny beplantning omkring anlæggene. Her bør eksisterende strukturer i landskabet tænkes ind, både ift. placering af solcellerne og beplantning.
Merværdi med solceller
3.
Solceller kan efter konkret vurdering og aftale med ejere, midlertidigt placeres i områder, der er udlagt til fremtidig byudvikling. Her kan solcellerne også forberede til fremtidig anvendelse ved etablering af veje, elforsyning mv.
4.
Solcelleområder styrkes med mere natur og/eller rekreativt indhold, der efterlader områderne med merværdi efter endt anvendelse til solceller.
Biogasanlæg
Fælles biogasanlæg er anlæg til produktion af biogas fra organisk materiale, primært bestående af husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. Fælles biogasanlæg ligger således på egen grund i forhold til de tilknyttede husdyrbrug. Et fælles biogasanlæg er et stort anlæg, der kræver en relativt stor investering. Typisk anvendes den producerede biogas til produktion af el og varme ved hjælp af et motorgeneratoranlæg, eller også opgraderes biogassen, så den kan afsættes til naturgasselskaberne. Derudover kan biogassen komprimeres og anvendes til drivmiddel til transport.
Ved etablering af fælles biogasanlæg, skal der tages følgende hovedhensyn:
Beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag
Natur- og landskabsfredninger, samt beskyttet natur og beskyttet landskab
Kulturmiljøer og fredede fortidsminder
Vej- og tilkørselsforhold
Nabohensyn
Bestemmelsernes lovgrundlag
Kommuneplanen skal ifølge Planlovens § 11a stk. 1, nr. 5 og nr. 30 indeholde bestemmelser for beliggenheden af tekniske anlæg, herunder biogasanlæg, vindmøller og solceller samt konsekvensområder omkring tekniske anlæg.
Planlægning for vindmøller er reguleret af Bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. Planlægning for solceller er reguleret af Bekendtgørelse nr. 440 af 3. maj 2024 om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land.
Hvem gør hvad?
Kommunen har ansvaret for at kommune- og lokalplanlægge for vindmøller, solcelleanlæg og biogasanlæg. Kommunen er også myndighed, når der skal gives landzonetilladelse til opstilling af husstandsvindmøller eller mindre solcelleanlæg.
Ifølge bestemmelser i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter skal projekter med møller bortset fra enkeltstående møller med en totalhøjde op til 25 m screenes for om det vil kunne have en væsentlig indvirkning på miljøet og der dermed bliver pligt til at foretage en miljøkonsekvensvurdering. Kommunen træffer afgørelsen.