Kulturhistorie

Bestemmelser

Indenfor de udpegede områder med værdifuldt kulturmiljø må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi.
Byggeri, anlæg og ændringer i arealanvendelsen indenfor områder med værdifulde kulturmiljøer må kun ske, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn eller såfremt det ud fra en konkret planmæssig vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde helheder eller enkeltelementer. Ændringer kan endvidere ske som led i forbedring af områdernes kulturhistoriske værdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan.
Inden for de udpegede kirkeomgivelser, skal der ved byggeri, anlæg og skovplantning tages hensyn til kirkens landskabelige beliggenhed og udsigten til og fra kirken.
Bygninger og anlæg indenfor områder med værdifulde kulturmiljøer skal placeres og udformes med hensyntagen til beskyttelsesinteresserne.
Udpegningerne af værdifulde kulturmiljøer gælder ikke for nuværende og fremtidig byzone samt for sommerhusområder.

Redegørelse

Værdifulde kulturmiljøer

De kulturhistoriske interesser i det åbne land omfatter dels synlige spor fra oldtid til nyere tid, for eksempel stendysser, gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbebyggelser, slotte og herregårde, og dels områder, hvor der ikke er synlige spor, men stor sandsynlighed for at gøre fund i jorden. Derudover omfatter de kulturhistoriske interesser kulturhistoriske helheder i landskabet, det vil sige afgrænsede områder, der afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling – kulturmiljøer. Sådanne kulturmiljøer indgår i vid udstrækning også i landskabsbeskyttelsen, så der er i vidt omfang sammenfald mellem beskyttelsesområder for landskab og kulturhistorie. Nærmere beskrivelser af de kulturhistoriske værdier kan ses i kommunens landskabskarakteranalyse. Mange kulturhistoriske spor og selve fortidsminderne er beskyttet gennem Naturbeskyttelsesloven og Museumsloven. I områder med sådanne spor er de kulturhistoriske interesser i høj grad knyttet til det omgivende landskab, hvor der for eksempel er sandsynlighed for at gøre fund. På bakkedrag kan forekomme spor efter bopladser fra de agrare perioder og lavbundsarealer kan rumme bopladser fra jægerstenalderen samt offerfund og vejanlæg.

Kirkerne er vigtige kulturhistoriske spor og de er ofte placeret meget synligt i landskabet. Denne synlighed er beskyttet gennem udpegninger af kirkeomgivelser.

Der er pligt til at inddrage Roskilde Museum, når der meddeles bygge- og nedrivningstilladelser i beskyttelsesområderne. Derudover skal Museet og Kulturarvsstyrelsen m.fl. høres i forbindelse med screeninger for krav om miljøvurdering, hvis det vurderes, at projektet eller planen berører bevaringsværdier.

Kommuneplanens krav om en konkret vurdering i forbindelse med ændringer af tilstanden inden for beskyttelsesområder tilsidesætter ikke allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan, der for eksempel muliggør bestemte anlæg. Kun hvis ændringen går ud over fredningens eller lokalplanens rammer, skal der i disse tilfælde foretages en kommuneplanmæssig vurdering i forhold til beskyttelsesinteresserne.

Ændringer af tilstanden og arealanvendelsen inden for beskyttelsesområder kan endvidere gennemføres, når der er tale om ”væsentlige samfundsmæssige hensyn”. Det vil sige, når byggeri og anlæg, som ikke er nødvendigt for landbrug, skovbrug og fiskeri, er nødvendigt ud fra almene interesser. Med ”samfundsmæssige hensyn” forstås således ikke kun større samfundsmæssigt nødvendige anlæg såsom trafik- og forsyningsanlæg, men også andre offentlige og private anlæg, som kommunen som sektormyndighed for naturbeskyttelse vurderer planlægningsmæssigt velbegrundede. Ved ændringer begrundet i væsentlige samfundsmæssige hensyn skal der ske en vurdering af, hvordan nye bygninger, anlæg mv. hensigtsmæssigt kan placeres og udformes under hensyntagen til landskabs-, natur- og kulturværdierne i det konkrete beskyttelsesområde.

Kulturarvsarealer

På kortet ovenfor er det muligt også at slå visning af kulturarvsarealer til. Indenfor kulturarvsarealer er der særlig stor sandsynlighed for, at der findes fortidsminder i jorden. Kulturarvsarealer udpeges og administreres af Kulturministeriet og der er ikke knyttet kommunal regulering til dem. Når de kan vises i kommuneplanen, er det for at give potentielle bygherrer viden om, at der er væsentlige fortidsminder i et område, og at det kan være hensigtsmæssigt at tilrettelægge anlægsarbejdet, så fortidsminderne bevares på stedet. Derved kan bygherrens omkostninger til de arkæologiske undersøgelser reduceres.

Bestemmelsernes lovgrundlag

Kommuneplanen skal ifølge Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 15 fastsætte bestemmelser for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier.

Hvem gør hvad?

Kulturministeriet udpeger og administrerer kulturarvsarealer.

Kommunen udpeger og anvender bestemmelserne for områder med værdifuldt kulturmiljø ved kommune- og lokalplanlægningen samt i landzoneadministrationen. Kommunen skal desuden sikre bymæssige og landskabelige helheder ved planlægning for bebyggelse og anlæg i og nær kulturarv af national og international betydning, fredede bygninger, beskyttede fortidsminder, kulturarvsarealer og sten- og jorddiger.

Kommunen underretter det arkæologiske museum om alle byggerier, senest når kommunen giver byggetilladelsen. Det arkæologiske museum træffer afgørelse om et areal kan frigives til jordarbejder eller der skal foretages en arkæologisk undersøgelse først. Bygherrer kan forud for et byggeri anmode det arkæologiske museum om en udtalelse om eventuelle fortidsminder på de arealer, der berøres af et planlagt byggeri.

Museumsloven foreskriver generelt, at bygherren betaler for arkæologiske undersøgelser.