Baggrund og formål
Kommuneplantillægget er igangsat på baggrund af et §14-forbud mod jordopfyld af Bonderup Banegrav, som blev vedtaget af Frederikssund Kommune i november 2025. Forbuddet er begrundet i et ønske om at beskytte banegraven som et kulturhistorisk landsskab og muliggøre en rekreativ anvendelse. Kommunen har som konsekvens af forbuddet igangsat udarbejdelse af en lokalplan, som fastsætter arealanvendelsen af banegraven til landskabsområde med særlig kulturhistorisk værdi. Med nærværende tillæg til kommuneplanen ændres rammerne for området, så lokalplanen bliver i overensstemmelse med kommuneplanen.
Formålet er at sikre Bonderup Banegravens landskab, samt at der er adgang til arealet. Derfor udlægges en ny ramme, der udpeger området generelt til Landområde, og specifikt til Naturområde - Landskabsområder med særlig kulturhistorisk, naturvidenskabelig, biologisk eller rent landskabelig værdi. Størstedelen af arealet i den nye ramme er har ingen eksisterende ramme og ligger hen som naturområde i dag. Et mindre areal ved matrikel 26f, Skibby ligger indenfor rammen LBB 4.7 som en del af Bonderup Landsby udpegningen.
Indhold
Kommuneplantillægget udlægger ny ramme til Landområde, og specifikt til Naturområde - Landskabsområder med særlig kulturhistorisk, naturvidenskabelig, biologisk eller rent landskabelig værdi, samt ændrer de geografiske grænser for rammen LBB 4.7 jf. kortbilag 1. Den nye rammes retningslinjer omfatter primært zone og udstyknings bestemmelser.